Randers Bibliotek
Randers Bibliotek er centrum for viden, læring, oplevelser og dannelse. Vi tilbyder alt lige fra foredrag, musik, arrangementer og fælleskaber for alle borgere i alle aldre. Du er altid velkommen til at besøge biblioteksrummet, der byder på både fordybelse og aktiviteter.
Museum Østjylland
Museum Østjylland er et statsanerkendt, kulturhistorisk museum med tilhørende arkiver, der dækker de tre kommuner: Randers, Syddjurs og Norddjurs. I Kulturhuset kan du bl.a. opleve oldtiden helt tæt på og bruge dine sanser, mens du går på opdagelse i en fjern fortid. Museet har også en række særudstillinger i løbet af året.
Randers Kunstmuseum
Randers Kunstmuseum har en samling på omkring 4.000 værker med alt fra klassisk kunst i guldrammer til moderne værker. Kunstmuseets samling er så unik, at store internationale museer som Louvre og Royal Academy of Art har lånt værker i Randers.
Randers Stadsarkiv
I arkivet kan du finde person- og slægtshistorisk materiale, fotografisamlingen, avissamlingen, kortsamlingen, ejendomsarkivalier, forenings- og institutionsarkivalier, udklipssamlingen, lokalsamlingen og forfattersamlinger.
Kulturcaféen
Kulturcafeen ligger på 1. sal i Kulturhuset. Cafeen byder på et stort udvalg af lækre, frisklavede frokostretter, sandwich, salater, brød og kager. Der er altid frisklavet kaffe på kanden og et stort udvalg af øvrige drikkevarer.